Kangia River - klarvandede elve i Maniitsoq

Email Udskriv PDF

Kangia River
Fjeldørreden fanges dels som stationær fisk samt som havgående i elven, faktisk ligesom vores bæk og havørred fænomen. Det er naturligvis den nystegne fjeldørred som kommer op i slutningen juli, som giver kanonfights med rush på 30 – 50 meter når de kommer over 2 kg, der virkelig får en til at længes op til elvene hvert år. Kangia har fantastisk opgang af fisk med basser op til 4 - 5 kg. Chancerne for storfisk er virkelig til stede i denne smukke elv. Vandet er klart med en grønlig tone med en ganske frisk gennemstrømning, hvilket stiller krav til fluegrejet omkring synkehastighed og præsentation. At fighte 2 kg fisk her på flue er helt fantastisk, man mærker virkelig hvor meget power disse friske fiske fra havet virkelig har! Jeg har fanget laks som var dobbelt så store med samme fightstyrke, derfor skal du ikke bruge for let grej ved Kangia, da du derved kan miste dit livs drømmefisk!

Der er nu lavet faste hytter til 10 fiskere som kan fiske i Kangia River samt de to nedenstående elve. Fiskeriet egner sig særligt god til fluefiskere. Man kan fiske direkte i Seapoolen, hvor fiskeriet i perioder kan være helt forrygende!


Amitsuarssuq River
Ønsker du krystalklart vand perfekt til let fluefiskeri, så er Amitsuarssuq River lige stedet! Takket være at elven gennemstrømmer små søer der ligger på elvens vej mod havet som perler på en snor, er vandet gin-klart. Her kan dy tydeligt se fisken i nogle af de smukke pools, der nærmest har karakter af akvarium, når lyset står rigtigt! Der findes ørreder i helt fantastiske mængder, dog en lille smule mindre en Kangias stamme. Største fisk taget her er ca. 4 kg.

Hele området byder på storslåede naturoplevelser med et rigt dyreliv med mange sneharer, polarræve, rensdyr, falke samt rugende ørne par.


Qôrqut River
Den smukke elv byder på klart vand og excellent ørredfiskeri med klækninger og tørfluefiskeri. Elven ligger i samme område som de to andre. Qôrqut fisker normalt fra omkring d. 10 juli og fremefter. Generelt kan man sige at det mest sikre fjeldørredfisker foregår i august måned, men fiskeriet kan variere fra sæson til sæson.

     
 

 
 
 
 
 
 

Produkter

left direction
right direction
Phantom 9´ AFTM 6- 2 delt
  En lettere havørredstang til forårsfiskeri på lavt vand, Fiskeri efter mindre havørreder i s...
Signature 7´6 AFTM 5 – 4 delt
En ægte allrounder til det lette fiskeri, handy længde til åen og perfekt at have med på turen...
Traveller 9 AFTM 7 - 4 delt ” Explorer ”
En perfekt allround stang til alt fiskeri med udvalgte liner som WF og Teeny f.eks. 130. Grønland...
Traveller 9 AFTM 9 – 3 delt ”Blue Explorer”
Fisker du laks med enhånds fluestang? Ja, så er denne skabt til dig. Inkluder Steelhead, Bones m...
Salmon 12 AFTM 8 – 3 delt
Denne stang er ikke kun en af de letteste tohåndsstænger på markedet. Den sætterOgså ny stand...
Phantom 10 AFTM 7 – 3 delt
Klassisk opbygget med Hopkins og Holloway fittings på øjer, Amerikansk saltvandshjulholder i gun...